1

Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

2

"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

3

Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne? 4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

5

Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

6

Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;

7

hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;

8

thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

9

Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

10

Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;

11

Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

12

Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:

13

Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

14

han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

15

i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;

16

nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

17

hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;

18

man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

19

i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

20

de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

21

Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!