Psa 19Psa 201Co 12Psa 19
2
Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.
3
Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.
4
Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,
5
når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;
6
som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,
7
rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.
8
HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,
9
HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans,
10
HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,
11
kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.
12
Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.
13
Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!
14
Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.
15
Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!
Psa 20
2
På trængselens dag bønhøre Herren dig, værne dig Jakobs Guds Navn!
3
Han sende dig Hjælp fra Helligdommen, fra Zion styrke han dig;
4
han komme alle dine Afgrødeofre i Hu og tage dit Brændoffer gyldigt! - Sela.
5
Han give dig efter dit Hjertes Attrå, han fuldbyrde alt dit Råd,
6
at vi må juble over din Frelse, løfte Banner i vor Guds Navn ! HERREN opfylde alle dine Bønner!
7
Nu ved jeg, at HERREN frelser sin Salvede og svarer ham fra sin hellige Himmel med sin højres frelsende Vælde.
8
Nogle stoler på Heste, andre på Vogne, vi sejrer ved HERREN vor Guds Navn.
9
De synker i Knæ og falder, vi rejser os og kommer atter på Fode.
10
HERRE, frels dog Kongen og svar os, den Dag vi kalder!
1Co 12
1
Men hvad de åndelige Gaver angår, Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende.
2
I vide, at da I vare Hedninger, droges I hen til de stumme Afguder, som man drog eder.
3
Derfor kundgør jeg eder, at ingen, som taler ved Guds Ånd, siger: "Jesus er en Forbandelse," og ingen kan sige: "Jesus er Herre" uden ved den Helligånd.
4
Der er Forskel på Nådegaver, men det er den samme Ånd;
5
og der er Forskel på Tjenester, og det er den samme Herre;
6
og der er Forskel på kraftige Gerninger, men det er den samme Gud, som virker alt i alle.
7
Men til enhver gives Åndens Åbenbarelse til det, som er gavnligt.
8
En gives der nemlig ved Ånden Visdoms Tale; en anden Kundskabs Tale ifølge den samme Ånd;
9
en anden Tro i den samme Ånd; en anden Gaver til at helbrede i den ene Ånd;
10
en anden at udføre kraftige Gerninger; en anden profetisk Gave; en anden at bedømme Ånder; en anden forskellige Slags Tungetale; en anden Udlægning af Tungetale.
11
Men alt dette virker den ene og samme Ånd, som uddeler til enhver især; efter som han vil.
12
Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle Legemets Lemmer, skønt de ere mange, dog ere eet Legeme, således også Kristus.
13
Thi med een Ånd bleve vi jo alle døbte til at være eet Legeme, hvad enten vi ere Jøder eller Grækere, Trælle eller frie; og alle fik vi een Ånd at drikke
14
Legemet er jo heller ikke eet Lem, men mange.
15
Dersom Foden vilde sige: "Fordi jeg ikke er Hånd, hører jeg ikke til Legemet," så ophører den dog ikke derfor at høre til Legemet.
16
Og dersom Øret vilde sige: "Fordi jeg ikke er Øje, hører jeg ikke til Legemet," så ophører det dog ikke derfor at høre til Legemet.
17
Dersom hele Legemet var Øje, hvor blev da Hørelsen? Dersom det helt var Hørelse, hvor blev da Lugten?
18
Men nu har Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, på Legemet, efter som han vilde.
19
Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?
20
Nu er der derimod mange Lemmer og dog kun eet Legeme.
21
Øjet kan ikke sige til Hånden: "Jeg har dig ikke nødig," eller atter Hovedet til Fødderne: "Jeg har eder ikke nødig."
22
Nej, langt snarere ere de Lemmer på Legemet nødvendige, som synes at være de svageste,
23
og de, som synes os mindre ærefolde på Legemet, dem klæde vi med des mere Ære; og de Lemmer, vi blues ved, omgives med desto større Blufærdighed;
24
de derimod, som vi ikke blues ved, have det ikke nødig. Men Gud har sammenføjet Legemet således, at han tillagde det ringere mere Ære;
25
for at der ikke skal være Splid i Legemet, men, for at Lemmerne skulle have samme Omsorg for hverandre;
26
og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver hædret, glæde alle Lemmerne sig med.
27
Men I ere Kristi Legeme, og Lemmer enhver især.
28
Og nogle satte Gud i Menigheden for det første til Apostle, for det andet til Profeter, for det tredje til Lærere, dernæst kraftige Gerninger, dernæst Gaver til at helbrede. til at hjælpe, til at styre, og forskellige Slags Tungetale.
29
Mon alle ere Apostle? mon alle ere Profeter? mon alle ere Lærere? mon alle gøre kraftige Gerninger?
30
mon alle have Gaver til at helbrede? mon alle tale i Tunger? mon alle udlægge?
31
Men tragter efter de største Nådegaver! Og yder mere viser jeg eder en ypperlig Vej.
