Leitura na versão VTD - Dinamarques

http://biblia.email/dvtd/Act/14

Act 14 Compartilhar

Sucesso e Perseguição em Icônio
1
Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jødernes Synagoge og talte således, at en stor Mængde,både af Jøder og Grækere, troede.
2
Men de Jøder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Brødrene.
3
De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin Nådes Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hænder.
4
Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.
5
Men da der blev et Opløb, både af Hedningerne og Jøderne med samt deres Rådsherrer, for at mishandle og stene dem,
6
og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,
7
og der forkyndte de Evangeliet.
Paulo e Barnabé na cidade de Listra
8
Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig gået.
9
Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet på ham og så, at han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:
10
"Stå ret op på dine Fødder!" Og han sprang op og gik omkring.
11
Men da Skarerne så, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde på Lykaonisk: "Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os."
12
Og de kaldte Barnabas Zens, men Paulus Hermes, fordi han var den, som førte Ordet.
13
Men Præsten ved Zenstemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.
14
Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve de deres Klæder og sprang ind i Skaren,
15
råbte og sagde: "I Mænd! hvorfor gøre I dette? Vi ere også Mennesker, lige Kår undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem;
16
han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje,
17
ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mættede eders Hjerter med Føde og Glæde."
18
Og det var med Nød og næppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem.
19
Men der kom Jøder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte Skarerne og stenede Paulus og slæbte ham uden for Byen i den Tro, at han var død.
20
Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.
Paulo e Barnabé Voltam para a Cidade de Antioquia da Síria
21
Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia
22
og styrkede Disciplenes Sjæle og påmindede dem om at blive i Troen og om, at vi må igennem mange Trængsler indgå i Guds Rige.
23
Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem, overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro.
24
Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.
25
Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.
26
Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds Nåde til den Gerning, som de havde fuldbragt.
27
Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde åbnet en Troens Dør for Hedningerne.
28
Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.
Leitura na versão VTD - Dinamarques
Livro
Capítulo
Versículo*
Dicas

* Exemplos:
1
1.3.6.20
1-5
1.3-5
3-6.10

Bíblias/Bibles
Participe da nossa comunidade
Facebook
Twitter