1

Når I altså, ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Hånd.

2

Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er på Jorden.

3

Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud.

4

Når Kristus, vort Liv, åbenbares, da skulle også I åbenbares med ham i Herlighed.

5

Så døder da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse;

6

for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede.

7

I dem vandrede også I fordum, da I levede deri.

8

Men nu skulle også I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhånelse, slem Snak af eders Mund.

9

Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger

10

og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det;

11

hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle.

12

Så ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,

13

så I bære over med hverandre og tilgive hverandre,dersom nogen har Klagemål imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, således også I!

14

Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Bånd.

15

Og Kristi Fred råde i eders Hjerter, til hvilken I også bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!

16

Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, så I med al Visdom lære og påminde hverandre med Salmer, Lovsange og åndelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.

17

Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.

18

I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren.

19

I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!

20

I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren.

21

I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.

22

I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren.

23

Hvad I end foretage eder, så gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker,

24

da I vide, at I af Herren skulle få Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene.

25

Thi den, som gør Uret, skal få igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse.