Job 25Job 26Job 27Job 281Co 4Job 25
1
Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2
"Hos ham er der Vælde og Rædsel, han skaber Fred i sin høje Bolig.
3
Er der mon Tal på hans Skarer? Mod hvem står ikke hans Baghold op?
4
Hvor kan en Mand have Ret imod Gud, hvor kan en kvindefødt være ren?
5
Selv Månen er ikke klar i hans Øjne og Stjernerne ikke rene
6
endsige en Mand, det Kryb, et Menneskebarn, den Orm!
Job 26
1
Så tog Job til Orde og svarede:
2
"Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse Arm!
3
Hvor har du dog rådet ham, den uvise, kundgjort en Fylde af Visdom!
4
Hvem hjalp dig med at få Ordene frem, hvis Ånd mon der talte af dig?
5
Skyggerne skælver af Angst, de, som bor under Vandene;
6
blottet er Dødsriget for ham, Afgrunden uden Dække.
7
Han udspænder Norden over det tomme, ophænger Jorden på intet;
8
Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke derunder;
9
han fæstner sin Trones Hjørner og breder sit Skylag derover;
10
han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mørke skilles.
11
Himlens Støtter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel;
12
med Vælde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Kløgt;
13
ved hans Ånde klarede Himlen op hans Hånd gennembored den flygtende Slange.
14
Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hører vi andet end Hvisken? Hans Vældes Torden, hvo fatter vel den?
Job 27
1
Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2
"Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
3
Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,
4
skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
5
Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.
6
Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
7
Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
8
Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
9
Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?
10
Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?
11
Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
12
se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?
13
Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:
14
Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
15
de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
16
Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler
17
han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
18
han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
19
han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;
20
Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
21
løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
22
Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;
23
man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
Job 28
1
Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted
2
Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
3
På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
4
man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
5
Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
6
i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
7
Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
8
den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
9
På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden;
10
i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
11
man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
12
Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
13
Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
14
Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!"
15
Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
16
den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
17
Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,
18
Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
19
Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
20
Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
21
Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
22
Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."
23
Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
24
thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
25
Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål,
26
da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
27
da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
28
Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt."
1Co 4
1
Således agte man os; som Kristi Tjenere og Husholdere over Guds Hemmeligheder!
2
I øvrigt kræves her af Husholdere, at man må findes tro,
3
Men mig er det såre lidet at bedømmes af eder eller af en menneskelig Ret; ja, jeg bedømmer end ikke mig selv.
4
Thi vel ved jeg intet med mig selv, dog er jeg ikke dermed retfærdiggjort; men den, som bedømmer mig, er Herren.
5
Derfor dømmer ikke noget før Tiden, førend Herren kommer, som både skal bringe for lyset det, som er skjult i Mørket, og åbenbare Hjerternes Råd; og da skal enhver få sin Ros fra Gud.
6
Men dette, Brødre! har jeg anvendt på mig selv og Apollos for eders Skyld, for at I på os kunne lære dette "ikke ud over, hvad der står skrevet", for at ikke nogen af eder for eens Skyld skal opblæse sig mod en anden.
7
Thi hvem giver dig Fortrin? og hvad har du, som du ikke har fået givet? men når du virkelig har fået det, hvorfor roser du dig da, som om du ikke havde fået det?
8
I ere allerede mættede, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Konger uden os, ja, gid I dog vare blevne Konger, for at også vi kunde være Konger med eder!
9
Thi mig synes, at Gud har fremstillet os Apostle som de ringeste, ligesom dødsdømte; thi et Skuespilere vi blevne for Verden, både for Engle og Mennesker.
10
Vi ere Dårer for Kristi Skyld, men I ere kloge i Kristus; vi svage, men I stærke; I hædrede, men vi vanærede.
11
Indtil denne Time lide vi både Hunger og Tørst og Nøgenhed og få Næveslag og have intet blivende Sted
12
og arbejde møjsommeligt med vore egne Hænder. Udskælder man os, velsigne vi; forfølger man os, finde vi os deri;
13
spotter man os, give vi gode Ord; som Verdens Fejeskarn ere vi blevne, et Udskud for alle indtil nu.
14
Ikke for at beskæmme eder skriver jeg dette; men jeg påminder eder som mine elskede Børn.
15
Thi om I end have ti Tusinde Opdragere i Kristus, have I dog ikke mange Fædre; thi jeg har i Kristus Jesus avlet eder ved Evangeliet.
16
Jeg formaner eder altså, vorder mine Efterfølgere!
17
Derfor har jeg sendt Timotheus til eder, som er mit elskede og trofaste Barn i Herren, og han skal minde eder om mine Veje i Kristus, således som jeg lærer alle Vegne i enhver Menighed.
18
Men nogle ere blevne opblæste, i den Tanke, at jeg ikke kommer til eder;
19
men jeg skal snart komme til eder, om Herren vil, og gøre mig bekendt, ikke med de opblæstes Ord, men med deres Kraft.
20
Thi Guds Rige består ikke i Ord, men i Kraft.
21
Hvad ville I? Skal jeg komme til eder med Ris eller med Kærlighed og Sagtmodigheds Ånd?
