Psa 23Psa 24Psa 251Co 14Psa 23
1
HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes,
2
han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl,
3
han fører mig ad rette Veje for sit Navns Skyld.
4
Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.
5
I mine Fjenders Påsyn dækker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over.
6
Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i HERRENs Hus skal jeg bo gennem lange Tider.
Psa 24
1
HERRENs er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derpå;
2
thi han har grundlagt den på Have, grundfæstet den på Strømme.
3
Hvo kan gå op på HERRENs Bjerg, og hvo kan stå på hans hellige Sted?
4
Den med skyldfri Hænder og Hjertet rent, som ikke sætter sin Hu til Løgn og ikke sværger falsk;
5
han får Velsignelse fra HERREN, Retfærdighed fra sin Frelses Gud.
6
Så er den Slægt, som spørger efter ham, som søger dit Åsyn, Jakobs Gud! - Sela.
7
Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind!
8
Hvo er den Ærens Konge? HERREN, stærk og vældig, HERREN, vældig i Krig!
9
Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind!
10
Hvo er han, den Ærens Konge? HERREN, Hærskarers Herre, han er Ærens Konge! - Sela. 1. HERRE, jeg løfter min sjæl til dig
Psa 25
2
min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
3
Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
4
Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.
5
Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.
6
HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.
7
Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
8
God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
9
Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
10
Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
11
For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
12
Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
13
selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.
14
Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
15
Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
16
Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.
17
Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
18
Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
19
Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
20
Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.
21
Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.
22
Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
1Co 14
1
Higer efter Kærligheden, og tragter efter de åndelige Gaver men mest efter at profetere.
2
Thi den; som taler i Tunger, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi ingen forstår det, men han taler Hemmeligheder i Ånden.
3
Men den, som profeterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst.
4
Den, som taler i Tunger, opbygger sig selv; men den, som profeterer, opbygger en Menighed.
5
Men jeg ønsker, at I alle måtte tale i Tunger, men endnu hellere, at I måtte profetere; den, som profeterer, er større end den, som taler i Tunger, med mindre han udlægger det, for at Menigheden kan få Opbyggelse deraf.
6
Men nu, Brødre! dersom jeg kommer til eder og taler i Tunger, hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder enten ved Åbenbaring eller ved Kundskab, enten ved Profeti eller ved Lære?
7
Selv de livløse Ting, som give Lyd, være sig en Fløjte eller en Harpe, når de ikke gøre Skel imellem Tonerne, hvorledes skal man så kunne forstå, hvad der spilles på Fløjten eller Harpen?
8
Ja, også når en Basun giver en utydelig Lyd, hvem vil da berede sig til Krig?
9
Således også med eder: dersom I ikke ved Tungen fremføre tydelig Tale, hvorledes skal man da kunne forstå det, som tales? I ville jo tale hen i Vejret.
10
Der er i Verden, lad os sige, så og så mange Slags Sprog, og der er intet af dem, som ikke har sin Betydning.
11
Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg en Barbar for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbar for mig.
12
Således også med eder: når I tragte efter åndelige Gaver, da lad det være til Menighedens Opbyggelse, at I søge at blive rige derpå
13
" Derfor, den, som taler i Tunger, han bede om, at han må kunne udlægge det.
14
Thi dersom: jeg taler i Tunger og beder, da beder. vel min Ånd, men min Forstand er uden Frugt.
15
Hvad da? Jeg vil bede med Ånden, men jeg vil også bede med Forstanden; jeg vil lovsynge med Ånden, men jeg vil også lovsynge med Forstanden.
16
Ellers, når du priser Gud i Ånden, hvorledes vil da den, som indtager den uindviedes Plads, kunne sige sit Amen til din Taksigelse, efterdi han ikke ved, hvad du siger?
17
Thi vel er din Taksigelse smuk, men den anden opbygges ikke.
18
Jeg takker Gud for, at jeg mere end I alle taler i Tunger.
19
Men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord med min Forstand, for at jeg også kan undervise andre, end ti Tusinde Ord i Tunger.
20
Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Ondskab, i Forstand derimod vorder fuldvoksne!
21
Der er skrevet i Loven: "Ved Folk med fremmede Tungemål og ved fremmedes Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke således høre mig, siger Herren."
22
Således er Tungetalen til et Tegn, ikke for dem, som tro, men for de vantro; men den profetiske Gave er det ikke for de vantro, men for dem, som tro.
23
Når altså den hele Menighed kommer sammen, og alle tale i Tunger, men der kommer uindviede eller vantro ind, ville de da ikke sige, at I rase?
24
Men dersom alle profetere, og der kommer nogen vantro eller uindviet ind, da overbevises han af alle, han bedømmes af alle,
25
hans Hjertes skjulte Tanker åbenbares, og så vil han falde på sit Ansigt og tilbede Gud og forkynde, at Gud er virkelig i eder.
26
Hvad da Brødre? Når I komme sammen, da har enhver en Lovsang, en Lære, en Åbenbaring, en Tungetale, en Udlægning; alt ske til Opbyggelse!
27
Dersom nogen taler i Tunger, da være det to, eller i det højeste tre hver Gang, og den ene efter den anden, og een udlægge det!
28
Men dersom der ingen Udlægger er til Stede, da tie hin i Menigheden, men han tale for sig selv og for Gud!
29
Men af Profeter tale to eller tre, og de andre bedømme det;
30
men dersom en anden, som sidder der, får en Åbenbarelse, da tie den første!
31
Thi I kunne alle profetere, den ene efter den anden, for at alle kunne lære, og alle blive formanede,
32
og Profeters Ånder ere Profeter undergivne.
33
Thi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud. Ligesom i alle de helliges Menigheder
34
skulle eders Kvinder tie i Forsamlingerne; thi det tilstedes dem ikke at tale, men lad dem underordne sig, ligesom også Loven siger.
35
Men ville de lære noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det er usømmeligt for en Kvinde at tale i en Menighedsforsamling.
36
Eller er det fra eder, at Guds Ord er udgået? eller er det til eder alene, at det er kommet?
37
Dersom nogen tykkes, at han er en Profet eller åndelig, han erkende, at hvad jeg skriver til eder, er Herrens Bud.
38
Men er nogen uvidende derom, så får han være uvidende!
39
Altså, mine Brødre! tragter efter at profetere og forhindrer ikke Talen i Tunger!
40
Men alt ske sømmeligt og med Orden!
