Psa 74Psa 75Psa 76Psa 772Co 13Psa 74
1
Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
2
Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
3
Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
4
Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
5
Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.
6
Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
7
På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
8
De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
9
Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
10
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?
11
Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
12
Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
13
Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;
14
du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
15
Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
16
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17
du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
18
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!
19
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
20
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
21
Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
22
Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,
23
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
Psa 75
2
Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere.
3
"Selv om jeg udsætter Sagen, dømmer jeg dog med Retfærd;
4
vakler end Jorden og alle, som bor derpå, har jeg dog grundfæstet dens Støtter." - Sela.
5
Til Dårerne siger jeg: "Vær ej Dårer!" og til de gudløse: "Løft ej Hornet,
6
løft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!"
7
Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørk eller Bjerge.
8
Nej, den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer en, ophøjer en anden.
9
Thi i HERRENs Hånd er et Bæger med skummende, krydet Vin. han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker.
10
Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud;
11
alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse!
Psa 76
2
Gud er kendt i Juda, hans navn er stort i Israel,
3
i Salem er hans Hytte, hans Bolig er på Zion.
4
Der brød han Buens Lyn, skjold og Sværd og Krigsværn. - Sela.
5
Frygtelig var du, herlig på de evige Bjerge.
6
De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og kraften svigted alle de stærke Kæmper.
7
Jakobs Gud, da du truede, faldt Vogn og Hest i den dybe Søvn.
8
Frygtelig er du! Hvo holder Stand mod dig i din Vredes Vælde?
9
Fra Himlen fældte du Dom. Jorden grued og tav,
10
da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg på Jord. - Sela.
11
Thi Folkestammer skal takke dig, de sidste af Stammerne fejre dig.
12
Aflæg Løfter og indfri dem for HERREN eders Gud, alle omkring ham skal bringe den Frygtindgydende Gaver.
13
Han kuer Fyrsternes Mod, indgyder Jordens Konger Frygt.
Psa 77
2
Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,
3
jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
4
jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. - Sela.
5
Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.
6
Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;
7
jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.
8
Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,
9
er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
10
har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? - Sela.
11
Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.
12
Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
13
Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.
14
Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!
15
Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
16
udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. - Sela.
17
Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
18
Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;
19
din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
20
din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.
21
Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.
2Co 13
1
Det er nu tredje Gang, jeg kommer til eder. På to og tre Vidners Mund skal enhver Sag stå fast.
2
Jeg har sagt det forud og siger det forud, ligesom da jeg anden Gang var nærværende, således også nu fraværende til dem, som forhen have syndet, og til alle de øvrige, at, om jeg kommer igen, vil jeg ikke skåne,
3
efterdi I fordre Bevis på, at Kristus taler i mig, han, som ikke er magtesløs over for eder, men er stærk iblandt eder.
4
Thi vel blev han korsfæstet i Magtesløshed, men han lever ved Guds Kraft; også vi ere svage i ham, men vi skulle leve med ham ved Guds Kraft over for eder.
5
Ransager eder selv, om I ere i Troen; prøver eder selv! Eller erkende I ikke om eder selv, at Jesus Kristus er i eder? ellers ere I udygtige.
6
Men jeg håber, at I skulle kende, at vi ere ikke udygtige.
7
Men vi bede til Gud om, at I intet ondt må gøre; ikke for at vi må vise os dygtige, men for at I må gøre det gode, vi derimod stå som udygtige.
8
Thi vi formå ikke noget imod Sandheden, men for Sandheden.
9
Thi vi glæde os, når vi ere magtesløse, og I ere stærke; dette ønske vi også, at I må blive fuldkommengjorte.
10
Derfor skriver jeg dette fraværende, for at jeg ikke nærværende skal bruge Strenghed, efter den Magt, som Herren har givet mig til Opbyggelse, og ikke til Nedbrydelse.
11
I øvrigt, Brødre! glæder eder, bliver fuldkommengjorte, lader eder formane, værer enige, værer fredsommelige; og Kærlighedens og Fredens Gud skal være med eder.
12
Hilser hverandre med et helligt Kys! Alle de hellige hilse eder.
13
Den Herres Jesu Kristi Nåde og Guds Kærlighed og den Helligånds Samfund være med eder alle!
