Psa 94Psa 95Psa 96Psa 97Psa 98Rom 5.12-21Psa 94
1
HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
2
stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
3
Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
4
De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;
5
de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
6
de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;
7
de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"
8
Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?
9
Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
10
Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
11
HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
12
Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
13
for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
14
thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
15
Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
16
Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?
17
Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
18
Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;
19
da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
20
står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
21
Jager de end den ret,færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
22
HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
23
han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
Psa 95
1
Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,
2
møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!
3
Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;
4
i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;
5
Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.
6
Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!
7
Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:
8
"Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,
9
da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.
10
Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.
11
Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!
Psa 96
1
Syng HERREN en ny sang, syng for Herren, al jorden,
2
syng for HERREN og lov hans Navn, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag,
3
kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!
4
Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;
5
thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.
6
For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Lov og Pris i hans Helligdom.
7
Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,
8
giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom til hans Forgårde,
9
tilbed HERREN i helligt Skrud, bæv for hans Åsyn, al Jorden!
10
Sig blandt Folkeslag: "HERREN har vist, han er Konge, han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfærd dømmer han Folkene."
11
Himlen glæde sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse,
12
Marken juble og alt, hvad den bærer! Da fryder sig alle Skovens Træer
13
for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkene i sin Trofasthed.
Psa 97
1
HERREN har vist, han er Konge! Jorden juble, lad glædes de mange Strande!
2
Skyer og Mulm er om ham, Retfærd og Ret er hans Trones Støtte;
3
Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender.
4
Hans Lyn lyste op på Jorderig, Jorden så det og skjalv;
5
Bjergene smelted som Voks for HERREN, for hele Jordens Herre;
6
Himlen forkyndte hans Retfærd, alle Folkeslag skued hans Herlighed.
7
Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte af deres Afguder; alle Guder bøjed sig for ham.
8
Zion hørte det og glædede sig, og Judas Døtre jublede over dine Domme, HERRE!
9
Thi du, o HERRE, er den Højeste over al Jorden, højt ophøjet over alle Guder!
10
I, som elsker HERREN, hade det onde! Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gudløses Hånd;
11
over de retfærdige oprinder Lys og Glæde over de oprigtige af Hjertet.
12
I retfærdige, glæd jer i HERREN, lovsyng hans hellige Navn!
Psa 98
1
Syng HERREN en sang, thi vidunderlige ting har han gjort; Sejren vandt ham hans højre, hans hellige Arm.
2
Sin Frelse har HERREN gjort kendt, åbenbaret sin Retfærd for Folkenes Øjne;
3
han kom sin Nåde mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israels Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse.
4
Råb af Fryd for HERREN, al Jorden, bryd ud i Jubel og Lovsang;
5
lovsyng HERREN til Citer, lad Lovsang tone til Citer,
6
råb af Fryd for Kongen, HERREN, til Trompeter og Hornets Klang!
7
Havet med dets Fylde skal bruse, Jorderig og de, som bor der,
8
Strømmene klappe i Hænder, Bjergene juble til Hobe
9
for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkeslag med Ret!
Rom 5
12-21
12
Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og Døden ved Synden, og Døden således trængte igennem til alle Mennesker, efterdi de syndede alle
13
thi inden Loven var der Synd i Verden; men Synd tilregnes ikke. hvor der ikke er Lov;
14
dog herskede Døden fra Adam til Moses også over dem, som ikke syndede i Lighed med Adams Overtrædelse, han, som er et Forbillede på den, der skulde komme.
15
Men det er ikke således med Nådegaven som med Faldet; thi døde de mange ved den enes Fald, da har meget mere Guds Nåde og Gaven i det ene Menneskes Jesu Kristi Nåde udbredt sig overflødig, til de mange.
16
Og Gaven er ikke som igennem en enkelt, der syndede; thi Dommen blev ud fra en enkelt til Fordømmelse, men Nådegaven blev ud fra mange Fald til Retfærdiggørelse.
17
Thi når på Grund af dennes Fald Døden herskede ved den ene, da skulle meget mere de, som modtage den overvættes Nåde og Retfærdigheds Gave, herske i Liv ved den ene, Jesus Kristus.
18
Altså, ligesom det ved eens Fald blev for alle Mennesker til Fordømmelse, således også ved eens Retfærdighed for alle Mennesker til Retfærdiggørelse til Liv.
19
Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange bleve til Syndere, så skulle også ved den enes Lydighed de mange blive til retfærdige.
20
Men Loven kom til, for at Faldet kunde blive større; men hvor Synden blev større, der blev Nåden end mere overvættes,
21
for at, ligesom Synden herskede ved Døden, således også Nåden skulde herske ved Retfærdighed til et evigt Liv ved Jesus Kristus, vor Herre.
