Pro 10Pro 11Gal 3.26->Gal 4.1-20Pro 10
1
Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.
2
Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.
3
HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.
4
Doven hånd skaber fattigdom, flitteges hånd gør rig.
5
En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.
6
Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.
7
Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen. 8Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.
9
Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.
10
Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes.
11
Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.
12
Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
13
På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.
14
De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.
15
Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.
16
Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
17
At vogte påTugt erVej tiILivet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
18
Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.
19
Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
20
Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
21
Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.
22
HERRENs Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
23
For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
24
Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
25
Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.
26
Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.
27
HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.
28
Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.
29
For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.
30
Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
31
Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
32
Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
Pro 11
1
Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.
2
Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
3
Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
4
Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
5
Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
6
Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.
7
Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
8
Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
9
Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
10
Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang. 11Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
12
Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
13
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.
14
Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.
15
Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.
16
Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
17
Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.
18
Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
19
At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
20
De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
21
Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.
22
Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
23
Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
24
En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
25
Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
26
Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
27
Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
28
Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
29
Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.
30
Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
31
En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
Gal 3
26->
26
Thi alle ere I Guds Børn ved Troen på Kristus Jesus.
27
Thi I, så mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.
28
Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.
29
Men når I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.
Gal 4
1-20
1
Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
2
men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
3
Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
4
Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
5
for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.
6
Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!
7
Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.
8
Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
9
Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
10
I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.
11
Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.
12
Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
13
Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
14
og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
15
Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
16
Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
17
De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
18
Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder.
19
Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
20
- ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.
