men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har betedt dem en, Stad. Heb 11.16
Leitura diária na versão VTD - Dinamarques


Psa 56
Psa 57
Psa 58
Psa 59
2Co 8

Psa 56


2
Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
3
mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
4
Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,
5
og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
6
De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.
7
De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.
8
Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
9
Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.
10
Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.
11
Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.
12
Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
13
Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.
14
Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

topo

Psa 57


2
Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.
3
Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;
4
han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.
5
Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.
6
Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
7
Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela.
8
Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,
9
vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.
10
Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;
11
thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
12
Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

topo

Psa 58


2
Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?
3
Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.
4
Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.
5
Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre
6
og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.
7
Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;
8
lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.
9
Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.
10
Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede
11
Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;
12
Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"

topo

Psa 59


2
Fri mig fra mine Fjender, min Gud bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
3
fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
4
Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
5
Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
6
Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela.
7
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
8
Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
9
Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
10
dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
11
med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
12
Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
13
giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
14
udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela.
15
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
16
vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
17
Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
18
Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.

topo

2Co 8


1
Men vi kundgøre eder, Brødre! den Guds Nåde, som er given i Makedoniens Menigheder,
2
at under megen Trængsels Prøvelse har deres overstrømmende Glæde og deres dybe Fattigdom strømmet over i deres Gavmildheds Rigdom.
3
Thi efter Evne (det vidner jeg) gave de, ja, over Evne af egen Drift,
4
idet de med megen Overtalelse bade os om den Nåde at måtte tage Del i Hjælpen til de hellige,
5
og ikke alene som vi havde håbet, men sig selv gav de først og fremmest til Herren og så til os, ved Guds Villie,
6
så at vi opfordrede Titus til, ligesom han forhen havde begyndt, således også til at tilendebringe hos eder også denne Gave.
7
Men ligesom I ere rige i alt, i Tro og Tale og Erkendelse og al Iver og i eders Kærlighed til os: måtte I da være rige også i denne Gave!
8
Jeg siger det ikke som en Befaling, men for ved andres Iver at prøve også eders Kærligheds Ægthed.
9
I kende jo vor Herres Jesu Kristi Nåde, at han for eders Skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige.
10
Og jeg giver min Mening herom til Kende; thi dette er eder gavnligt, I, som jo i Fjor vare de første til at begynde, ikke alene med Gerningen, men endogså med Villien dertil.
11
Men fuldbringer da nu også Gerningen, for at, ligesom I vare redebonne til at ville, I også må fuldbringe det efter eders Evne.
12
Thi når Redebonheden er til Stede, da er den velbehagelig efter, hvad den evner, ikke efter, hvad den ikke evner.
13
Det er nemlig ikke Meningen, at andre skulle have Lettelse og I Trængsel; nej, det skal være ligeligt. Nu for Tiden må eders Overflod komme hines Trang til Hjælp,
14
for at også hines Overflod kan komme eders Trang til Hjælp, for at der kan blive Ligelighed,
15
som der er skrevet: "Den, som sankede meget, fik ikke for meget, og den, som sankede lidet, fik ikke for lidt."
16
Men Gud ske Tak, som giver den samme Iver for eder i Titus's Hjerte!
17
Thi vel har han modtaget min Opfordring; men da han er så ivrig, så er det af egen Drift, at han rejser til eder.
18
Og sammen med ham sende vi den Broder, hvis Ros i Evangeliet går igennem alle Menighederne,
19
og ikke det alene, men han er også udvalgt af Menighederne til at rejse med os med denne Gave, som besørges af os, for at fremme selve Herrens Ære og vor Redebonhed,
20
idet vi undgå dette, at nogen skulde kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os;
21
thi vi lægge Vind på, hvad der er godt ikke alene i Herrens, men også i Menneskers Øjne.
22
Men sammen med dem sende vi vor Broder, hvis Iver vi ofte i mange Måder have prøvet, men som nu er langt ivrigere på Grund af sin støre Tillid til eder.
23
Hvad Titus angår, da er han min Fælle og Medarbejder hos eder, og hvad vore Brødre angår, da ere de Menighedsudsendinge, Kristi Ære.
24
Så giver dem da for Menighedernes Åsyn Beviset på eders Kærlighed og for det, vi have rost eder for.

topo
Participe da nossa comunidade
Facebook
Twitter