1

Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Nåden kunde blive desto større?

2

Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?

3

Eller vide I ikke, at vi, så mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?

4

Vi bleve altså begravne med ham ved Dåben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, således også vi skulle vandre i et nyt Levned.

5

Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog også være det ved hans Opstandelses,

6

idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.

7

Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.

8

Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi også skulle leve med ham,

9

efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.

10

Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.

11

Således skulle også I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.

12

Så lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, så I lyde dets Begæringer;

13

fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Våben; men fremstiller eder selv for Gud som sådanne, der fra døde ere blevne levende,og eders Lemmer som Retfærdigheds Våben for Gud.

14

Thi Synd skal ikke herske over eder I ere jo ikke under Lov, men under Nåde.