1

Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Åndens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:

2

da fuldkommer min Glæde, at I må være enige indbyrdes, så I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,

3

intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv

4

og ikke se hver på sit, men enhver også på andres.

5

Det samme Sindelag være i eder, som også var i Kristus Jesus,

6

han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,

7

men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og blev Mennesker lig;

8

og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.

9

Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,

10

for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og på Jorden og under Jorden,

11

og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.