1

"Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingårdsmanden.

2

Hver Gren på mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere Frugt.

3

I ere allerede rene på Grund af det Ord, som jeg har talt til eder.

4

Bliver i mig, da bliver også jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver på Vintræet, således kunne I ikke heller, uden I blive i mig.

5

Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre.

6

Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brændes.

7

Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.

8

Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple.

9

Ligesom Faderen har elsket mig, så har også jeg elsket eder; bliver i min Kærlighed!

10

Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kærlighed.

11

Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.

12

Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder.

13

Større Kærlighed har ingen end denne, at han sætter sit Liv til for sine Venner.

14

I ere mine Venner, dersom I gøre, hvad jeg befaler eder.

15

Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke, hvad hans Herre gør; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort eder.

16

I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder til, at I skulle gå hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om i mit Navn.

17

Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.