1

Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme årlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.

2

Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, når de een Gang vare rensede?

3

Men ved Ofrene sker År for År Ihukommelse af Synder.

4

Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.

5

Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: "Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;

6

Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.

7

Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie."

8

Medens han først siger: "Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i" (og disse frembæres dog efter Loven),

9

så har han derefter sagt: "Se, jeg er kommen for at gøre din Villie." Han ophæver det første for at fastsætte det andet.

10

Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.

11

Og hver Præst står daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.

12

Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Hånd,

13

idet han for øvrigt venter på, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.

14

Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.

15

Men også den Helligånd giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:

16

"Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage," siger Herren: "Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,

17

og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme."

18

Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.