Leitura diária na versão VTD - Dinamarques
Maskil af David. En Bøn. Dengang han var i Hulen (142:2) Jeg løfter min røst og råber til Herren, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,
(142:3) udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.
(142:4) Når Ånden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. På Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.
(142:5) Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.
(142:6) HERRE, jeg råber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!
(142:7) Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;
(142:8) udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig.
HERRE, hør min Bøn og lyt til min tryglen, bønhør mig i din Trofasthed, i din Retfærd,
gå ikke i Rette med din Tjener, thi for dig er ingen, som lever, retfærdig!
Thi Fjender forfølger min Sjæl, de træder mit Liv i Støvet, lader mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
Ånden hensygner i mig, mit Hjerte stivner i Brystet.
Jeg kommer fordums Dage i Hu, tænker på alle dine Gerninger, grunder på dine Hænders Værk.
Jeg udbreder Hænderne mod dig, som et tørstigt Land så længes min Sjæl efter dig. - Sela.
Skynd dig at svare mig, HERRE, min Ånd svinder hen; skjul ikke dit Åsyn for mig, så jeg bliver som de, der synker i Graven.
Lad mig årle høre din Miskundhed, thi jeg stoler på dig. Lær mig den Vej, jeg skal gå, thi jeg løfter min Sjæl til dig.
Fri mig fra mine Fjender, HERRE, til dig flyr jeg hen;
lær mig at gøre din Vilje, thi du er min Gud, mig føre din gode Ånd ad den jævne Vej!
For dit Navns Skyld, HERRE, holde du mig i Live, udfri i din Retfærd min Sjæl af Trængsel,
udslet i din Miskundhed mine Fjender, tilintetgør alle, som trænger min Sjæl! Thi jeg er din Tjener.
Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,
min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!
HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?
Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.
HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;
slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;
udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,
fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.
Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,
du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.
Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.
I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;
vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,
fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.
Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!
Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit Navn.
Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn.
Stor og højlovet er HERREN, hans Storhed kan ikke ransages.
Slægt efter Slægt lovpriser dine Værker, forkynder dine vældige Gerninger.
De taler om din Højheds herlige Glans, jeg vil synge om dine Undere;
de taler om dine ræddelige Gerningers Vælde, om din Storhed vil jeg vidne;
de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om din Retfærd.
Nådig og barmhjertig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed.
God er HERREN mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans Værker.
Dine Værker takker dig alle, HERRE, og dine fromme lover dig.
De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde
for at kundgøre Menneskenes Børn din Vælde, dit Riges strålende Herlighed.
Dit Rige står i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er HERREN i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger).
HERREN støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede.
Alles Øjne bier på dig, du giver dem Føden i rette Tid;
du åbner din Hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.
Retfærdig er HERREN på alle sine Veje, miskundelig i alle sine Gerninger.
Nær er HERREN hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i Sandhed.
Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, hører deres Råb og frelser dem,
HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.
Min Mund skal udsige HERRENs Pris, alt Kød skal love hans hellige Navn evigt og altid.
Men også jeg, mine Brødre! har selv den Forvisning om eder, at I også selv ere fulde af Godhed, fyldte med al Kundskab, i Stand til også at påminde hverandre.
Dog har jeg for en Del tilskrevet eder noget dristigere for at påminde eder på Grund af den Nåde, som er given mig fra Gud
til iblandt Hedningerne at være en Kristi Jesu Offertjener, der som Præst betjener Guds Evangelium, for at Hedningerne må blive et velbehageligt Offer, helliget ved den Helligånd.
Således har jeg min Ros i Kristus Jesus af min Tjeneste for Gud.
Thi jeg vil ikke driste mig til at tale om noget af det, som Kristus ikke har udført ved mig til at virke Hedningers Lydighed, ved Ord og Handling,
ved Tegns og Undergerningers Kraft, ved Guds Ånds Kraft, så at jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien har til fulde forkyndt Kristi Evangelium;
dog således, at jeg sætter min Ære i at forkynde Evangeliet ikke der, hvor Kristus er nævnet, for at jeg,ikke skal bygge på en andens Grundvold,
men, som der er skrevet: "De, for hvem der ikke blev kundgjort om ham, skulle se, og de, som ikke have hørt, skulle forstå."
Derfor er jeg også de mange Gange bleven forhindret i at komme til eder.
Men nu, da jeg ikke mere har Rum i disse Egne og i mange År har haft Længsel efter at komme til eder,
vil jeg, når jeg rejser til Spanien, komme til eder; thi jeg håber at se eder på Gennemrejsen og af eder at blive befordret derhen, når jeg først i nogen Måde er bleven tilfredsstillet hos eder.
Men nu rejser jeg til Jerusalem i Tjeneste for de hellige.
Thi Makedonien og Akaja have fundet Glæde i at gøre et Sammenskud til de fattige iblandt de hellige i Jerusalem.
De have nemlig fundet Glæde deri, og de ere deres Skyldnere. Thi ere Hedningerne blevne delagtige i hines åndelige Goder, da ere de også skyldige at tjene dem med de timelige.
Når jeg da har fuldbragt dette og beseglet denne Frugt for dem, vil jeg derfra drage om ad eder til Spanien.
Men jeg ved, at når jeg kommer til eder, skal jeg komme med Kristi Velsignelses Fylde.
Men jeg formaner eder,Brødre! ved vor Herre Jesus Kristus og ved Åndens Kærlighed til med mig at stride i eders Bønner for mig til Gud,
for at jeg må udfries fra de genstridige i Judæa, og mit Ærinde til Jerusalem må blive de hellige kærkomment,
for at jeg kan komme til eder med Glæde, ved Guds Villie, og vederkvæges med eder.
Men Fredens Gud være med eder alle! Amen.