Psa 42Psa 43Psa 442Co 3.7->2Co 4.1-48Psa 42
2
Som Hjorten skriger efter rindende Vand, således skriger min Sjæl efter dig, o Gud.
3
Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds Åsyn?
4
Min Gråd er blevet mit Brød både Dag og Nat, fordi de stadig spørger mig: "Hvor er din Gud?"
5
Min Sjæl er opløst, når jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelråb og Lovsang i Højtidsskaren.
6
Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!
7
Nedbøjet er min Sjæl, derfor mindes jeg dig fra Jordans og Hermontindernes Land, fra Mizars Bjerg.
8
Dyb råber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine Brændinger og Bølger skyller hen over mig.
9
Sin Miskundhed sender HERREN om Dagen, hans Sang er hos mig om Natten, en Bøn til mit Livs Gud.
10
Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?
11
Det er, som knustes mine Ben, når Fjenderne håner mig, når de stadig spørger mig : "Hvor er din Gud?"
12
Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!
Psa 43
1
Skaf mig Ret, o Gud, og strid for mig mod Folk, som ej kender til Mildhed, fri mig fra en falsk, uretfærdig Mand!
2
Thi du er min Tilflugts Gud, hvi har du forstødt mig? Hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, træn:t af Fjender?
3
Send dit Lys og din Sandhed, de lede mig, bringe mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,
4
at jeg må komme til Guds Alter, til min Glædes Gud, juble og prise dig til Citer, Gud, min Gud!
5
Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!
Psa 44
2
Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;
3
Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
4
thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
5
Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
6
Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
7
thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
8
men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
9
Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela.
10
Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
11
du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
12
du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
13
dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
14
Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
15
du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.
16
Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn
17
for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
18
Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
19
Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
20
Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
21
Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
22
vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom
23
nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
24
Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!
25
Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?
26
Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.
27
Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
2Co 3
7->
7
Men når Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten, fremtrådte i Herlighed, så at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet på Moses's Ansigt på Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,
8
hvorledes skal da ikke Åndens Tjeneste end mere være i Herlighed?
9
Thi når Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig på Herlighed.
10
Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.
11
Thi når det, der forsvandt, fremtrådte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.
12
Efterdi vi altså have et sådant Håb, gå vi frem med stor Frimodighed
13
og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet på, at det, der forsvandt, fik Ende.
14
Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.
15
Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, når Moses oplæses;
16
når de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.
17
Men Herren er Ånden, og hvor Herrens Ånd er, er der Frihed.
18
Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, så som det er fra Åndens Herre.
2Co 4
1-48
1
Derfor, da vi have denne Tjeneste efter den Barmhjertighed, som er bleven os til Del, så tabe vi ikke Modet;
2
men vi have frasagt os de skammelige Smugveje, så vi ikke vandre i Træskhed, ej heller forfalske Guds Ord, men ved Sandhedens Åbenbarelse anbefale os til alle Menneskers Samvittighed for Guds Åsyn.
3
Men om også vort Evangelium er tildækket, da er det tildækket iblandt dem, som fortabes,
4
dem, i hvem denne Verdens Gud har forblindet de vantros Tanker, for at Lyset ikke skulde skinne fra Evangeliet om Kristi Herlighed, han, som er Guds Billede.
5
Thi ikke os selv prædike vi, men Kristus Jesus som Herre, os derimod som eders Tjenere for Jesu Skyld.
6
Thi Gud, som sagde: "Af Mørke skal Lys skinne frem", han har ladet det skinne i vore Hjerter for, at bringe Kundskaben om Guds Herlighed på Kristi Åsyn for Lyset.
7
Men denne Skat have vi i Lerkar, for at den overvættes Kraft må være Guds, og ikke fra os,
8
vi, som trænges på alle Måder, men ikke stænges inde, ere tvivlrådige, men ikke fortvivlede,
9
forfulgte, men ikke forladte, nedslagne, men ikke ihjelslagne,
10
altid bærende Jesu Dødelse om i Legemet, for at også Jesu Liv må åbenbares i vort Legeme.
11
Thi altid overgives vi, som leve, til Død for Jesu Skyld, for at også Jesu Liv må åbenbares i vort dødelige Kød.
12
Således er Døden virksom i os, men Livet i eder!
13
Men efterdi vi have den samme Troens Ånd, som der er skrevet: "Jeg troede, derfor talte jeg," så tro også vi, og derfor tale vi også,
14
idet vi vide, at han, som oprejste den Herre Jesus, skal også oprejse os med Jesus og fremstille os tillige med eder.
15
Thi det sker alt sammen for eders Skyld, for at Nåden må vokse ved at nå til flere, og til Guds Ære forøge Taksigelsen.
16
Derfor tabe vi ikke Modet; men om også vort udvortes Menneske fortæres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.
17
Thi vor Trængsel, som er stakket og let, virker for os over al Måde og Mål en evig Vægt af Herlighed,
18
idet vi ikke se på de synlige Ting, men på de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige ere evige.
