22

Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;

23

og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.

24

Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: "Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!"

25

Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;

26

men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Får.

27

Mine Får høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,

28

og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min Hånd.

29

Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Hånd.

30

Jeg og Faderen, vi ere eet."

31

Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham.

32

Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?"

33

Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud."

34

Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?

35

Når den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),

36

sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?

37

Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, så tror mig ikke!

38

Men dersom jeg gør dem, så tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen."

39

De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hånd.

40

Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.

41

Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt."

42

Og mange troede på ham der.