1

Til Friheden har Kristus frigjort os. Så står nu fast, og lader eder ikke atter holde under Trældoms Åg!

2

Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskære, vil Kristus intet gavne eder.

3

Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære, at han er skyldig at opfylde hele Loven.

4

I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere faldne ud af Nåden.

5

Vi vente jo ved Ånden af Tro Retfærdigheds Håb.

6

Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed.

7

I vare godt på Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed?

8

Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder.

9

En liden Surdejg syrer hele Dejgen.

10

Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget andet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem han end er.

11

Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvor for forfølges jeg da endnu? Så er jo Korsets Forargelse gjort til intet.

12

Gid de endog måtte lemlæste sig selv, de, som forstyrre eder!

13

I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere!

14

Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: "Du skal elske din Næste som dig selv."

15

Men når I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!