9

Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.

10

På ham gave alle Agt, små og store, og sagde: "Det er ham, som man kalder Guds store Kraft."

11

Men de gave Agt på ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.

12

Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, både Mænd og Kvinder.

13

Men Simon troede også selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han så Tegn og store, kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.

14

Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,

15

og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de måtte få den Helligånd;

16

thi den var endnu ikke falden på nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.

17

Da lagde de Hænderne på dem, og de fik den Helligånd.

18

Men da Simon så, at den Helligånd blev given ved Apostlenes Håndspålæggelse, bragte han dem Penge og sagde:

19

"Giver også mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne på, han må få den Helligånd."

20

Men Peter sagde til ham: "Gid dit Sølv må gå til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.

21

Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.

22

Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Påfund måtte forlades dig.

23

Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke."

24

Men Simon svarede og sagde: "Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig."

25

Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.