5

Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham.

6

Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.

7

Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Her ren,

8

en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje.

9

Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,

10

den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst.

11

Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne på sine Veje.

12

Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.