Psa 135Psa 136Psa 137Psa 138Rom 14Rom 15.1-4Psa 135
1
Halleluja! Pris Herrens navn, pris det, I HERRENs Tjenere,
2
som står i HERRENs Hus, i vor Guds Huses Forgårde!
3
Pris HERREN, thi god er HERREN, lovsyng hans Navn, thi lifligt er det.
4
Thi HERREN udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom.
5
Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er større end alle Guder.
6
HERREN gør alt, hvad han vil, i Himlene og på Jorden, i Have og alle Verdensdyb.
7
Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;
8
han, som slog Ægyptens førstefødte, både Mennesker og Kvæg,
9
og sendte Tegn og Undere i din Midte, Ægypten, mod Farao og alle hans Folk;
10
han, som fældede store Folk og veg så mægtige Konger,
11
Amoriternes konge Sion og Basans Konge Og, og alle Kana'ans Riger
12
g gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk.
13
HERRE, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, HERRE, fra Slægt til Slægt,
14
thi Ret skaffer HERREN sit Folk og ynkes over sine Tjenere.
15
Folkenes Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;
16
de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;
17
de har Ører, men hører ikke, ej heller er der Ånde i deres Mund.
18
Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler på dem.
19
Lov HERREN, Israels Hus, lov HERREN, Arons Hus,
20
lov HERREN, Levis Hus, lov HERREN, I, som frygter HERREN!
21
Fra Zion være HERREN lovet, han, som bor i Jerusalem!
Psa 136
1
Halleluja! Tak HERREN, thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig!
2
Tak Gudernes Gud; thi hans miskundhed varer evindelig!
3
Tak Herrens Herre; thi hans miskundhed varer evindelig!
4
Han, der ene gør store undere; thi hans miskundhed varer evindelig!
5
Som skabte Himlen med indsigt; thi hans miskundhed varer evindelig!
6
Som bredte jorden på vandet; thi hans miskundhed varer evindelig!
7
Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evindelig!
8
Sol til at råde om dagen; thi hans miskundhed varer evindelig!
9
Måne og stjerner til at råde om natten; thi hans miskundhed varer evindelig!
10
Som slog Ægyptens førstefødte; thi hans Miskundhed varer evindelig!
11
Og førte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig!
12
Med stærk 'Hånd og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varer evindelig!
13
Som kløved det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig!
14
Og førte tsrael midt igennem det; thi hans Miskundhed varer evindelig!
15
Som drev Farao og hans Hær i det røde Hav thi hans Miskundhed varer evindelig!
16
Som førte sit Folk i Ørkenen; thi hans Miskundhed varer evindelig!
17
Som fældede store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!
18
Og veg så vældige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!
19
Amoriternes Konge Sion, thi hans Miskundhed varer evindelig!
20
Og Basans Konge Og thi hans Miskundhed varer evindelig!
21
Og gav deres Land i Eje; thi hans Miskundhed varer evindelig!
22
I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varer evindelig!
23
Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer evindelig!
24
Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varer evindelig!
25
Som giver alt Kød Føde; thi hans Miskundhed varer evindelig!
26
Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig!
Psa 137
1
Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.
2
Vi hængte vore Harper i Landets Pile.
3
Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"
4
Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?
5
Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!
6
Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!
7
HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"
8
Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!
9
Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!
Psa 138
1
Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;
2
jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.
3
Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.
4
Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,
5
og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,
6
thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.
7
Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.
8
HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!
Rom 14
1
Men tager eder af den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke hans Meninger!
2
En har Tro til at spise alt; men den skrøbelige spiser kun Urter.
3
Den, som spiser, må ikke ringeagte den, som ikke spiser; og den, som ikke spiser, må ikke dømme den, som spiser; thi Gud har taget sig af ham.
4
Hvem er du, som dømmer en andens Tjener? For sin egen Herre står eller falder han; men han skal blive stående, thi Herren er mægtig til at lade ham stå.
5
En agter den ene Dag fremfor den anden, en anden agter alle dage lige; enhver have fuld Vished i sit eget Sind!
6
Den, som lægger Vægt på Dagen, han gør det for Herren. Og den, som spiser, gør det for Herren, thi han takker Gud; og den, som ikke spiser, gør det for Herren og takker Gud.
7
Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv;
8
thi når vi leve, leve vi for Herren, og når vi dø, dø vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi dø, ere vi Herrens.
9
Dertil er jo Kristus død og bleven levende, at han skal herske både over døde og levende.
10
Men du, hvorfor dømmer du din Broder? eller du, hvorfor ringeagter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Guds Domstol.
11
Thi der er skrevet: "Så sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Knæ bøje sig, og hver Tunge skal bekende Gud."
12
Altså skal hver af os gøre Gud Regnskab for sig selv.
13
Derfor,lader os ikke mere dømme hverandre, men dømmer hellere dette, at man ikke må give sin Broder Anstød eller Forargelse.
14
Jeg ved og er vis på i den Herre Jesus, at intet er urent i sig selv; dog, for den, som agter noget for urent, for ham er det urent.
15
Thi dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, da vandrer du ikke mere i Kærlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Kristus er død.
16
Lader derfor ikke eders Gode blive bespottet!
17
Thi Guds Rige består ikke i at spise og drikke, men i Retfærdighed og Fred og Glæde i den Helligånd.
18
Thi den, som deri tjener Kristus, er velbehagelig for Gud og tækkelig for Menneskene.
19
Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse!
20
Nedbryd ikke Guds Værk for Mads Skyld! Vel er alt rent, men det er ondt for det Menneske, som spiser med Anstød.
21
Det er rigtigt ikke at spise Kød eller at drikke Vin eller at gøre noget, hvoraf din Broder tager Anstød.
22
Den Tro, du har, hav den hos dig selv for Gud! Salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, som han vælger.
23
Men den, som tvivler, når han spiser, han er domfældt, fordi det ikke er at Tro; men alt det, som ikke er af Tro, er Synd.
Rom 15
1-4
1
Men vi, som ere stærke, bør bære de svages Skrøbeligheder og ikke være os selv til Behag.
2
Enhver af os være sin Næste til Behag til det gode, til Opbyggelse.
3
Thi også Kristus var ikke sig selv til Behag; men, som der er skrevet: "Deres Forhånelser, som håne dig, ere faldne på mig."
4
Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belæring, for at vi skulle have Håbet ved Udholdenheden og Skrifternes Trøst.
