Leitura diária na versão VTD - Dinamarques
HERREN har vist, han er Konge, Folkene bæver, han troner på Keruber, Jorden skælver!
Stor er HERREN på Zion, ophøjet over alle Folkeslag;
de priser dit Navn, det store og frygtelige; hellig er han!
Du er en Konge, der elsker Retfærd, Retten har du grundfæstet, i Jakob, øved du Ret og Retfærd.
Ophøj HERREN vor Gud, bøj eder for hans Fødders Skammel; hellig er han!
Moses og Aron er blandt hans Præster og Samuel blandt dem, der påkalder hans Navn; de råber til HERREN, han svarer;
i Skystøtten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd, Loven, han gav dem;
HERRE vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og frikendte dem, for hvad de gjorde.
Ophøj HERREN vor Gud, bøj eder for hans hellige Bjerg, thi hellig er HERREN vor Gud!
Råb af Fryd for HERREN, al jorden,
tjener HERREN med Glæde, kom for hans Åsyn med Jubel!
Kend, at HERREN er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord, han vogter.
Gå ind i hans Porte med Takkesang, med Lovsange ind i hans Forgårde, tak ham og lov hans Navn!
Thi god er HERREN, hans Miskundhed varer evindelig, fra Slægt til Slægt hans Trofasthed!
Om Nåde og Ret vil jeg synge, dig vil jeg lovsynge, Herre.
Jeg vil agte på uskyldiges Vej, når den viser sig for mig, vandre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets Vægge,
på Niddingsdåd lader jeg aldrig mit Øje hvile. Jeg hader den, der gør ondt, han er ej i mit Følge;
det falske Hjerte må holde sig fra mig, den onde kender jeg ikke;
den, der sværter sin Næste, udrydder jeg; den opblæste og den hovmodige tåler jeg ikke.
Til Landets trofaste søger mit Øje, hos mig skal de bo; den, der vandrer uskyldiges Vej, skal være min Tjener;
ingen, der øver Svig, skal bo i mit Hus, ingen, som farer med Løgn, bestå for mit Øje.
Alle Landets gudløse gør jeg til intet hver Morgen for at udrydde alle Udådsmænd af HERRENs By.
Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Nåden kunde blive desto større?
Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
Eller vide I ikke, at vi, så mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?
Vi bleve altså begravne med ham ved Dåben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, således også vi skulle vandre i et nyt Levned.
Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog også være det ved hans Opstandelses,
idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.
Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi også skulle leve med ham,
efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.
Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.
Således skulle også I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
Så lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, så I lyde dets Begæringer;
fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Våben; men fremstiller eder selv for Gud som sådanne, der fra døde ere blevne levende,og eders Lemmer som Retfærdigheds Våben for Gud.
Thi Synd skal ikke herske over eder I ere jo ikke under Lov, men under Nåde.